Nye yndligs steder og en decembergave til jer!

Min kæreste og jeg er i weekenden flyttet til en virkelig fin lejlighed i Silkeborg. En af mine spids-kompetencer er at organisere, skabe orden og rydde op, så på trods af at vi flyttede lørdag, skulle hjælpe med at flytte min søster søndag og at jeg har været i skole mandag og tirsdag så er lejligheden så godt som pakket ud. Vi mangler selvfølgelig de ting der kræver at man bore huller i væggene. Min kæreste synes på det punkt at jeg tit tager forhastede beslutninger, så alle de ting er sat i skammekrogen indtil jeg er helt sikker på hvor det skal hænge. ! Det er måske også fornuftigt nok.

Der er rigtig mange virkelig fine detaljer ved den her lejlighed, for det første så har vi nu et “kontor” de fleste ville nok kalde det et pulterkammer eller noget i den stil, men det fungere virkelig godt. Det er ikke ret stort, men her er et bord, ordentlig lys, et lille vindue og strøm. Så her kan jeg bo fint indtil midt januar hvor mine eksaminer er færdige og projektet er afleveret. Der bliver travlt i år. Har fået udskudt tingene for meget. 2015-12-01 14.45.09

 

Noget andet jeg har glædet mig virkelig meget til at vise jer er mit nye hækle-hjørne. Jeg havde jo i vores gamle lejlighed en fast plads i sofaen hvor jeg sad. Sofaen er solgt (vi har fået en anden) og i den her lejlighed var der en helt anden fantastisk mulighed.

Jeg har indrettet mig i vindueskarmen. Det her er hyggeligt, men bare vent til næste billede. Vi har fået sat en lys-kæde op også, og fået vendt det om. 2015-12-01 14.44.50

Det der det kan man da ikke andet end at elske? Jeg ved i hvert fald ikke hvordan man kan undgå det. Jeg er så vild med det

12313794_10207304198337074_7265446134883166207_n

 

Jeg er i så godt humør over den her nye lejlighed og december måned at jeg vil give jer en lille gave også.

Jeg har to købeopskrifter på to forskellige slags bamser. Jeg vil gerne give jer mulighed for at få de her opskrifter gratis i en begrænset periode. Opskrifterne er på de to bamser på billederne herunder.

Frøken bamse

2014-11-02 20.08.03

Og Pyjamasbamserne2014-10-25 10.54.56

Det vil fungere således at jeg vil give jer en af opskrifterne gratis, i vælger selv hvilken.
I skal skrive mig en mail på madeby@denlillegarnbutik.dk inden kl. 10.00 i morgen. (Jeg vil først herefter sende opskriften ud til jer)
I mailen vil jeg gerne vide hvilken opskrift i gerne vil have.

Ha en skøøn dag

 

 

Opskrift på karklud

Det går ikke så hurtigt her. Jeg har gang i alt for meget, både skole, kigger på lejligheder, hækler, skal ha aftalt specialeprojekt osv. Der er mange ting. Så der kommer nok ikke så mange indlæg det næste stykke tid. Følg i stedet med på instagram. Her er det lidt hurtigere lige at ligge nogle billeder op. 🙂

Andet end at jeg langt om længe har fået mit tæppe færdigt. Det er godt nok blevet solgt allerede, men i får lige billederne alligevel. 2015-10-03 13.59.56

Den er hæklet efter opskrifter der er vist i et tidligere indlæg. 

2015-10-03 14.02.58

2015-10-03 14.03.08

Jeg har fra tæppet der er hæklet i garnet fra søstrene grene haft virkelig mange rester. Det var jo egentlig meningen at det skulle have været større. Men dem der købte det skulle kun bruge det på 140×140 cm.

Resterne er jeg ved at forsøge at rydde af vejen ved at strikke klude af dem. Mange har noget imod garnet. Jeg bruger det normalt heller ikke selv. Men i vil blive overrasket over hvor lækkert blødt det er når man strikker af det. Har også fået at vide af nogle der har fået et baby tæppe af mig i samme garn, at farverne holder fantastisk på trods af vask.
2015-10-10 11.44.36

2015-10-10 11.47.28

Jeg har lavet en opskrift på de her klude, selv om det måske giver lidt sig selv for de fleste. Hent opskriften HER! I PDF-filen er der også et link til de gratis printet bånd der kan komme rundt om. Dem er jeg virkelig vild med. Det hele ser lidt mere færdigt og professionelt ud når man lige sætter sådan et rundt om.

Garnforbruget har jeg ikke fået skrevet i opskriften. Men den klud jeg har lavet på billedet er 60 masker bred. (26×26 cm) Her er brugt 30 g garn. Jeg har nu nogle rester der er lidt mindre. 25-30 g hvor jeg laver dem 50 masker brede i stedet for. Men det er jo en smagssag hvor store man ønsker sine klude.

Dette var et sidespring, jeg vil nu fortsætte med den kedelige eksamenslæsning!
Ha en dejlig dag!

Skole, Lille My og en ny trøje.

Tilbage i skole. Dog kun med en enkelt skole dag i denne uge, så det er til at klare. Det er vildt at tænke på at dette er sidste semester med undervisning. Efter jul skal jeg skrive mit speciale og så er jeg færdig som civilingeniør. Det hele går stærkt.

Lille My som er dukken jeg lavede for noget tid siden, er flyttet hjemmefra. Det endte med at hun flyttede med en hel lille garderobe. Flaget og det pæne tøj My har på er i anledning af modtagerens fødselsdag. En lille pige skal have My i fødselsdagsgave i næste uge.

2015-09-02 14.34.44 2015-09-02 14.36.13

Et par sommerkjoler med matchende trusser, et par shorts og et par uldsokker.

2015-09-02 14.36.17

 

To par bukser og en t-shirt. Det der kunne hænge på bøjle er hængt op i det lille hus med bøjler lavet af kobberfarvet ståltråd. Alle tingene er lavet ud fra den tyske bog jeg før har vist.

Jeg har fundet det mest fantastiske garn fra Sandnes som jeg er ved at strikke en trøje af. For første gang har jeg forsøgt mig med at følge strikkeopskriften. Det går overraskende godt, og jeg er ret sikker på at det bliver en fantastisk trøje. Garnet hedder MYK og opskriften er fra et af SANDNES hæfterne. Det er sjældent jeg laver noget til mig selv, så jeg glæder mig ekstra meget til at den bliver færdig. 2015-09-04 10.22.30 2015-09-04 10.22.46 2015-09-04 10.22.12

 

 

Et par uger med masser af kærlighed

De sidste par uger har været lidt travle. De er foregået syd på hos vores forældre.
Min kærestes søster er blevet gift her i weekenden. Det er foregået i mine sviger forældres have, så der har været masser at se til.

Det var ikke som de traditionelle bryllupper med kirke, præst og virkelig overvældende fester på store gods eller fine kroer.
Det her var med vielse i haven af bogmesteren og fest i telt, hvor alt var pyntet flot og hyggeligt med markblomster, syltetøjsglas med fyrfadslys og vimpler.

Her er et par billeder af et par kreative ting, der har været mit/vores bidrag til festen2015-08-07 19.42.11Lidt sent kom vi i tanke om at der skulle være en gæstebog. Det nåede vi med en stak genbrugspapir der blev syet sammen i ryggen og et print der var magen til bordkort, invitationer og alt det andet.
2015-08-09 02.42.02

Teltet stod ved gavlen af huset hvor der ikke var så meget lys. Det blev fikset med lidt tyl og en lys kæde.

2015-08-05 16.47.59

Something Blue. Det skal man jo have på når man bliver gift. Jeg havde hæklet nogle helt små blomster og syet på hårnåle. De kunne dog ikke matche håret der var planlagt. I stedet blev de syet på strømpebåndet.

Det var en virkelig fin fest. Marie (Bruden) har en blog hvor hun har lovet at vise flere billeder. Blandt andet af brudekjolen som hun selv har syet. Husk at kig der, hun laver nogle virkelig fine ting.

Nok om bryllup.
Jeg har i min ferie også fået hækle den bamse jeg så længe gerne har ville lave. En til mig selv den her gang. Mr. Teddy, har også fået et tørklæde strikket i rester fra en ny fin garnbutik i Bogense der hedder Garnguf . Han skal sidde på den nye fine kommode vi har fundet på storskrald her i Aarhus. :) 1438680558137

 

Den er hæklet i noget virkelig tykt bomuldsgarn der hedder Natura XL. Der blandt andet kan købes hos Yarnfreak. Har hæklet den med en nål nr. 5.

Dansk Sommer !!!

Der er sket lidt siden sidste indlæg. Jeg har færdiggjort første semester af min civil ingeniør med et ordentligt brag. Et af de gode. 🙂

Så nu er der sommerferie. Den skal nydes i Danmark i år. Der er købt vandrestøvler og cykeltrailer, så det bliver til dansk naturferie. Planen er at vi skal rundt i Danmark og sove i shelters. Naturstyrelsen og privatpersoner har helt vildt mange shelters man kan benytte rundt i Danmark.

Vi har været på en lille tur. Vi startede i Aarhus og kørte mod Djursland. Vi var forbi Rønde, og kørte lidt længere ud, hvor vi havde set der skulle være en shelter på en gård i Egens. Det var vildt hyggeligt, meget primitivt. Toilettet var i stalden sammen med køerne. Fårene gik på marken lige ved siden af. Og shelteren var bygget af en gammel industriport. Hvor vi lå på 3 portplader og de to øverste med vinduerne var bagbeklædningen. 🙂

2015-06-29 18.11.11

 

Jeg har jo lidt svært ved at undvære min hæklenål og mit garn for lang tid af gangen. Så havde lavet en aftale med min kæreste. Jeg kunne få min pose med garnrester med og så må jeg pynte vores cykeltrailer på vores ture. 🙂 Det har været en lille tur den første, så indtil videre er det kun blevet til en vimpel ranke.

2015-06-29 18.53.22

Herefter cyklede vi til Ebeltoft. Det er simpelthen den mest hyggelige lille by. Det er lidt sjovt, sidste gang jeg var der, var jeg ikke ret stor. Det var til min moster og onkels bryllup. De skulle giftes på det gamle rådhus. Det rådhus ligger der stadig og det er fuldstændig som jeg husker det. 🙂
Efter vi havde været på tur inde i byen og fået frokost kørte vi ud til vandet hvor der var et sted vi kunne sove. Her fandt vi helt ud til vandet kun gemt lidt væk af træer to fine shelters vi kunne sove i.

1435669079527

 

Det her sted var virkelig fint 🙂

Vi er nu hjemme igen, kun lidt ømme i vores ben og lidt solbrændte og glæder os til at skulle afsted igen. Så må vi se hvor turen så går hen 🙂

 

 

Overspringshandlinger!!!

Mit projekt i dette semester er næsten færdigt. Jeg skal til eksamen på tirsdag og igen d. 10 juni. Jeg burde læse, det burde jeg virkelig. Men jeg kan bare ikke finde motivationen. Der er så mange andre ting jeg hellere vil.
Har været i YarnFreak fordi jeg bare måtte have flere farver af deres Venus garn (De har fået så mange  nye farver). Jeg skal igang med en puf i stil med den her bare i stofgarn, det burde jeg først gøre efter den eksamen d. 10, men jeg kan jo ikke lade vær, så nu er garnet bestilt.

Jeg har lige købt en opskrift på den her fantastiske lille bamse. Den skal bruges til en overraskelse til en gravid veninde.
Og derudover er der her bare et væld af ting jeg er igang med eller i hvert fald hellere ville.

2015-05-30 13.04.06 2015-05-30 13.04.12 2015-05-30 13.04.53 2015-05-30 13.04.58 2015-05-30 13.05.03

Her er venus garnet brugt til små net. Der kommer en vejledning lige så snart jeg kan få det skrevet ned.

2015-05-30 13.05.23

Jeg har for noget tid siden, snart, fået lavet en lille dukke mere. Hun sidder pænt på håndarbejde hylden og passer på mine ting. 🙂 Næste plan i dukke-kategorien er at lave en opskrift på en noget større dukke. Ved der findes mange, men de er ikke helt som jeg synes de skal være.

2015-05-29 12.42.56

Vores chili planter som jeg for noget tid siden viste da de var meget små, de er blevet store. Der burde ikke gå længe før der er frugt 🙂

2015-05-30 13.03.08Og nå ja, det eneste jeg egentlig burde lave er at sidde her. Det er bare ikke så spændende i sammenligning med alt det andet vel. :S

Billederne er lidt sløret i dag, er ikke helt sikker på hvorfor. Men note til mig selv: Få nu sparet op til sådan et awesome spejlrefleks kamera. ! 🙂

Skøn weekend til alle :) 

This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.