Skole, Lille My og en ny trøje.

Tilbage i skole. Dog kun med en enkelt skole dag i denne uge, så det er til at klare. Det er vildt at tænke på at dette er sidste semester med undervisning. Efter jul skal jeg skrive mit speciale og så er jeg færdig som civilingeniør. Det hele går stærkt.

Lille My som er dukken jeg lavede for noget tid siden, er flyttet hjemmefra. Det endte med at hun flyttede med en hel lille garderobe. Flaget og det pæne tøj My har på er i anledning af modtagerens fødselsdag. En lille pige skal have My i fødselsdagsgave i næste uge.

2015-09-02 14.34.44 2015-09-02 14.36.13

Et par sommerkjoler med matchende trusser, et par shorts og et par uldsokker.

2015-09-02 14.36.17

 

To par bukser og en t-shirt. Det der kunne hænge på bøjle er hængt op i det lille hus med bøjler lavet af kobberfarvet ståltråd. Alle tingene er lavet ud fra den tyske bog jeg før har vist.

Jeg har fundet det mest fantastiske garn fra Sandnes som jeg er ved at strikke en trøje af. For første gang har jeg forsøgt mig med at følge strikkeopskriften. Det går overraskende godt, og jeg er ret sikker på at det bliver en fantastisk trøje. Garnet hedder MYK og opskriften er fra et af SANDNES hæfterne. Det er sjældent jeg laver noget til mig selv, så jeg glæder mig ekstra meget til at den bliver færdig. 2015-09-04 10.22.30 2015-09-04 10.22.46 2015-09-04 10.22.12

 

 

Min lille dukke

Jeg har i påsken været på tur til Flensborg. Alle håndarbejds-glade personer der kan forstå opskrifter og sådan på tysk, burde gøre sig selv den tjeneste at kører over grænsen og finde en stor tysk boghandel. De har de mest fantastiske bøger, og et rigtig stort udvalg. Priserne er også rimelige. Jeg har mange hæklebøger, og har også svært ved at lade dem stå når jeg finder nogle der ser spændende ud. Denne gang kom jeg hjem med 3 bøger og 2 blade.

2015-04-02 13.50.24

 

Specielt dukke bogen er jeg vild med. Bogen rummer en opskrift på en krop og hoved til dukken, med forskellige forslag til udtryk og hår.
Og så er der opskrift på 45 accessories til dukkerne. Masser af tøj, badebassin, luftmadras, skoletaske, bamse osv. Alt dette for 100 kr.
Selv om det er tysk, er selve opskrifterne skrevet simpelt og er til at forstå.

Jeg har lavet min egen dukke, denne gang en hæklet ting jeg absolut selv vil beholde. Jeg er vild med hende. Indtilvidere har jeg fået lavet et par trusser, en lille kjole og en bamse til hende. Min dukke er blevet ca. 22 cm høj. (Dem i bogen er ca. 30, ud fra billederne)

2015-04-10 09.20.47

Det er ikke så tydeligt, men har nogle hvide IKEA bogkasser, hvor hun her står i. Planen er at jeg vil lave et dukke værelse derinde. Putte tapet på, lave en lille seng, og kroge så tøjet kan hænges op.
Det går langsomt fremad, men jeg vil løbende komme med opdateringer på mit lille dukkehus.

Er i gang med at strikke et lille tæppe til hende. Om det ender med at det bliver sådan et til at ligge på gulvet eller som sengetæppe, det ved jeg ikke helt endnu. 🙂

2015-04-10 09.22.17

Info om garnet:
Jeg har brugt forskelligt blandet garn til tøjet og bamsen.
Bamsen er lavet af strømpegarn og nål 2,5
Kjolen er lavet af en hvid rest og en af de små nøgler uld fra Järbo. nål 2,5. Trusserne hun har inden under er også af järbo garnet.
Dukken er hæklet i Mandarin Naturell i råhvid på nål 2,5
Håret er lavet af tråde fra hhv. brunt hjertegarn og en rest af noget brunt akryl (Det er mit bud, har købt en pose med blandet rester, uden information).

Nu har jeg fortalt hvordan jeg har lavet dukken, nu har jeg så brug for jeres hjælp. Jeg mangler et navn til min lille dukke. Har du et godt forslag så skriv en kommentar til indlægget.

En fortsat god dag til alle. 🙂

Nyt og spændende kapitel

Er som fortalt i sidste indlæg startet i skole i Herning. Et nyt og anderledes kapitel er startet. Bevæger mig lidt længere væk fra den meget teknisk hårde maskiningeniør, er sikker på at det er vejen frem, i hvert fald for mig.

Der er stadig plads til lidt hækling.

Jeg har fået to disse to færdige. Igen udviklede det sig anderledes end opskriften angav.
Næsehornet som er fra denne opskrift : http://www.amigurumipatterns.net/shop/airali-handmade/pippo-the-rhino-plumber/ , Har i stedet for et arbejdsbælte fået arbejdsbukser og gul arbejdshjelm.

2015-02-07 15.23.17

 

Den lille lalylala, som var meningen skulle være efter opskriften på Vlad. Blev i stedet for denne her, med små runde ører og en lille hale. Garnet slap op, så måtte jo finde på noget andet. Er ret godt tilfreds.

2015-02-08 11.13.21 2015-02-08 11.13.31

 

Er stadig igang med en stor Minion som forhåbentlig også snart bliver færdig. 🙂

Ny start på mandag.

Eksamensbeviset for min fulde bachelor er i hus. Maskiningeniør med speciale i maskinkonstruktioner samt forretning. Det lyder fint! På mandag skal jeg starte i skole i Herning. Har fundet en kandidat uddannelse der fortsætter lidt i retning af forretningsdelen, uden at jeg behøver at slippe Ingeniøren helt. Det bliver spændende.

Nyder de sidste par dages ferie, har arbejdet lidt i løbet af ugen, og ellers er jeg gået igang med endnu en LalyLala. Denne gang er det Vlad. I hvert fald navnet på opskriften. Min bliver lilla, så må hellere finde et navn der passer lidt bedre.
2015-01-30 22.50.22

Så må vi se om jeg formår at følge resten af opskriften. Det lykkedes jo ikke med kænguruen. 🙂
Denne opskrift kan købes her: https://www.etsy.com/listing/209200798/vlad-the-vampire-bat-lalylala-amigurumi

God weekend til alle 🙂

En sygedag med hyggeligt selskab

Har ligget syg lige som de fleste andre danskere gør lige nu. 🙂
Eneste aktivitet der har fungeret var at sidde på sofaen og hækle. Det er der blevet en færdig drage og flodhest ud af.

Min flodhest endte med at få badevinger. Opskriften på dem er under billedet.

.2014-11-26 20.01.35 2014-11-26 20.00.58

2014-11-26 20.02.03

Forklaring til badevinger.

14 lm samles til en ring. Hækl 26 omgange.
pres enden sammen på midten og hækl en række på 6 fm ned gennem begge sider af ringen. lav en lm til at vende med. lav i alt 5 rækker.

Fyld nu “røret” fra den anden ende. Mellem række 13 og 14 presses det sammen. Sy ned igennem, så badevingen får et knæk. Sy herefter de to ender sammen (den åbne ende og de 5 rækker fastmasker).

Er blevet så glad for resultatet på min drage. Den har ladet vente på sig længe. Endte med at jeg lavede nogle andre arme end dem i opskriften og undlod de store vinger. Den originale opskrift er fra Mala Design.
2014-11-26 20.12.14

Det er vidst resultatet af en af de dyr der absolut ikke skal sælges. 🙂

Ha en dejlig aften.

Bytte Bytte Julemand

Er blevet medlem af en fantastisk hæklegruppe på facebook. HæklebiXen. Her laves der små events. Her i forbindelse med at det er jul er det “Bytte Bytte Julemand” hvilket går ud på at vi skal hækle en julegave til en person man får tildelt. Det skal pakkes ind som en julegave, og så må det først åbnes til jul. Jeg er vild med den leg. Jeg har sendt min afsted, glæder mig til at hører om den kan bruges.

Ud over begejstringen over denne leg, er jeg nået lidt videre med et par dyr. Der er blevet fundet nogle gamle projekter frem fra gemmerne, jeg ikke kan nænne at smide ud, men egentlig heller ikke gad gøre færdig. Startede på den sidste efterår. :S

2014-11-24 21.57.54 2014-11-24 21.58.05

Det ser sådan ud indtil videre, den skal nok blive fin! Opskriften er fra Mala Design.

Samtidig er Vivi’s mand også snart færdig. Har fået den fantastiske ide, at han i stedet for badering som Vivi, skal have badevinger og en gummibåd!. Det er bare ikke kommet længere end ideen endnu.

2014-11-24 21.58.23

 

Håber jeg kan få dem færdige inden jul, så jeg kan begynde på noget nyt uden at ha dårlig samvittighed over de gamle projekter der ligger.

Ha en dejlig dag.

This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.