Jeg har i påsken været på tur til Flensborg. Alle håndarbejds-glade personer der kan forstå opskrifter og sådan på tysk, burde gøre sig selv den tjeneste at kører over grænsen og finde en stor tysk boghandel. De har de mest fantastiske bøger, og et rigtig stort udvalg. Priserne er også rimelige. Jeg har mange hæklebøger, og har også svært ved at lade dem stå når jeg finder nogle der ser spændende ud. Denne gang kom jeg hjem med 3 bøger og 2 blade.

2015-04-02 13.50.24

 

Specielt dukke bogen er jeg vild med. Bogen rummer en opskrift på en krop og hoved til dukken, med forskellige forslag til udtryk og hår.
Og så er der opskrift på 45 accessories til dukkerne. Masser af tøj, badebassin, luftmadras, skoletaske, bamse osv. Alt dette for 100 kr.
Selv om det er tysk, er selve opskrifterne skrevet simpelt og er til at forstå.

Jeg har lavet min egen dukke, denne gang en hæklet ting jeg absolut selv vil beholde. Jeg er vild med hende. Indtilvidere har jeg fået lavet et par trusser, en lille kjole og en bamse til hende. Min dukke er blevet ca. 22 cm høj. (Dem i bogen er ca. 30, ud fra billederne)

2015-04-10 09.20.47

Det er ikke så tydeligt, men har nogle hvide IKEA bogkasser, hvor hun her står i. Planen er at jeg vil lave et dukke værelse derinde. Putte tapet på, lave en lille seng, og kroge så tøjet kan hænges op.
Det går langsomt fremad, men jeg vil løbende komme med opdateringer på mit lille dukkehus.

Er i gang med at strikke et lille tæppe til hende. Om det ender med at det bliver sådan et til at ligge på gulvet eller som sengetæppe, det ved jeg ikke helt endnu. 🙂

2015-04-10 09.22.17

Info om garnet:
Jeg har brugt forskelligt blandet garn til tøjet og bamsen.
Bamsen er lavet af strømpegarn og nål 2,5
Kjolen er lavet af en hvid rest og en af de små nøgler uld fra Järbo. nål 2,5. Trusserne hun har inden under er også af järbo garnet.
Dukken er hæklet i Mandarin Naturell i råhvid på nål 2,5
Håret er lavet af tråde fra hhv. brunt hjertegarn og en rest af noget brunt akryl (Det er mit bud, har købt en pose med blandet rester, uden information).

Nu har jeg fortalt hvordan jeg har lavet dukken, nu har jeg så brug for jeres hjælp. Jeg mangler et navn til min lille dukke. Har du et godt forslag så skriv en kommentar til indlægget.

En fortsat god dag til alle. 🙂

This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.