Hæklet postkort holder

Hæklet postkort holder

En hæklet postkort holder. Så tænker du måske, hvad dælan du skal bruge den til. Men nu er det sådan at i min yndlings garnbiks (Karen Klarbæk), der kan man købe opskrifter printet på postkort. Hvorfor så ikke passe lidt på de kort når man nu har købt dem.
Derfor kommer her en opskrift på en hæklet Postkort etui .  .

Montering af hår på dukkerne

Jeg har før prøvet at lave en vejledning til monteringen af håret på mine dukker. Jeg prøver igen med lidt flere billeder. Håber det er bedre. Når der på et tidspunkt er tid, kommer der en video, men har ikke lige mulighed for at få det sat sammen lige nu. Næste gang jeg laver en dukke erstatter jeg billederne med nogle fra en rigtig dukke.

Opskrifterne på dukkerne kan findes her 

DSC08925

  1. Først klippes håret til dukken. Da de skal monteres inden hovedet er hæklet færdigt.

DSC08926

2. hækl hovedet, fortsæt til et par omgange efter der hvor øjnene skal placeres. (På billedet er kun et eksempel)

DSC08928

3. Håret monteres nu ved at trække hårene ud fra bagiden, et hår mellem hver maske. Så knuden ender på bagsiden.

DSC08929

4. Når du trækker hårene igennem, vil det komme til at se ud som på billedet ovenfor. Det første jeg gør når jeg sætter hår på er at markere hår grænsen. Det er nemmest at gøre hvis du starter med at montere øjnene på dukken.

DSC08931

5. på bagsiden vil knuderne være som vist på dette billede.

DSC08934

Når du er færdig kan håret f.eks. se ud som på denne pige der har pink hår.

Baby kaniner

Det går ikke så hurtigt her, jeg får ikke lavet helt så meget. Da det hele jo afhænger lidt af hvor meget den lille fyr sover, inkl mig.

Men kaninerne i er blevet præsenteret for, for længe siden er blevet til en lille baby-pakke. Hvor der er opskrift på 5 dele, mine to kaniner, den lille tykke og den med de lange ben, sammen med en kanin rangle, en suttekæde og en baby butterfly.

Opskrifterne kan købes ved at skrive mig en mail på iversen@denlillegarnbutik.dk eller på ravelry Prisen på disse 5 opskrifter er 50 kr. Vær opmærksom på at de to kanin bamser er de samme opskrifter som jeg sælger separat.

Baby kaniner - Læs mere

DSC08843

DSC08840

DSC08847

DSC08849

DSC08852

Endnu et lille nissepar

Jeg har en lille november/julegave til alle 🙂 Jeg har lavet den her opskrift på et par små nisser, som jeg har valgt er gratis, i hvert fald resten af 2016! Opskriften kan hentes her !

dsc03617

dsc_0158

dsc_0156

De små nisser er blevet taget godt imod hjemme hos mig. Min kæreste syntes godt der kunne være mindst 15 mere, da han mener det er sådan nogle nisser der skal bo lidt over det hele :) 

 

Butterfly og sløjfer

Det her er et projekt jeg efterhånden har nævnt mange gange, men nu er det blevet færdigt. 🙂

Jeg er her i oktober og lidt af november i praktik hos Karen Klarbæk i Silkeborg, hvor jeg passer hendes lille butik og hjælper med klargøringen til Kreative dage 2016 i Fredericia. 🙂 En af højdepunkterne når det gælder håndarbejde, i hvert fald for mig 🙂

Jeg har samtidig med at jeg har været i praktik også fået lidt hjælp til at få trykt nogle af mine opskrifter. De er blevet virkelig fine! Det bedste er at jeg til messen i weekenden kan få lov til at se dem blive solgt også, forhåbentlig 🙂

Opskrifterne er dem jeg har lavet på hæklede og strikkede butterfly og sløjfer. 6 forskellige opskrifter, 4 strikkede og 2 hæklede.

De kan købes som trykte opskrifter til 20 kr. stykket + evt. porto. Skriv en mail for dette til iversen@denlillegarnbutik.dk

Eller de kan købes i min ravelrybutik til 50 kr. for en PDF med alle 6 opskrifter.

1

De 6 forskellige mønstre på butterfly’s.

2

Jeg har til messen klargjort 2 styk lidt alternative farvekort. Jeg har lavet de små sløjfer i alle Karens farver, samt et vimpelflag. Det har taget lidt tid, men jeg synes godt nok også resultatet er blevet fint.

3

Samtidig har jeg pakket små strikke og hæklekits med et nøgle garn, 1 opskrift og et sæt clips til en butterfly!

Jeg glæder mig sådan til den her messe ! Håber vi ses !

Når alting falder på plads.

Jeg har brugt rigtig meget tid på håndarbejde det sidste stykke tid. Både på ting til os selv, og på at lave nogle nye opskrifter. Nogle af dem bliver i samarbejde med Karen Klarbæk! Grunden til at der har været så meget tid til sådanne beskæftigelser er at jeg i Juni måned blev færdig med min civilingeniør i teknologi basseret forretnings udvikling, det med en bachelor som maskiningeniør i bagagen. Og ja med den titel skulle det være til at få et arbejde, der lyder jo alle steder fra at der mangles ingeniører. Problemet er bare at folk ikke er så vilde med at ansætte gravide ingeniører. Min kæreste og jeg venter en lille baby til januar. Hvilket jo betyder at jeg efterhånden ikke kan skjule at jeg er gravid længere.

Jeg har været så heldig at møde den her fantastiske dame, Karen Klarbæk ved et tilfælde da jeg ledte efter en hækle-klub i Silkeborg. Hun har nemlig gratis hækleworkshops hver onsdag fra 19-21 i hendes lille butik. 🙂 På et tidspunkt får jeg hende spurgt om hun ikke kunne bruge en praktikant en måneds tid, da jeg jo på dagpenge skal i aktivering på et tidspunkt. Karen ser ikke så mange problemer, så hun siger bare ja, uden at tænke så meget over det. Nu er vi så kommet der til hvor den her aktivering skulle finde sted, heldigvis har Karen holdt hendes ord, og jeg er i dag startet i praktik i den lille butik, hvor jeg kan få lov at få et indblik i livet som selvstændig butiksejer. Samtidig med dette kan jeg få lov at fortsætte lidt med mine egne opskrifter og hjælpe med at blive klar til messen om 3 uger i Fredericia. Kreative dage, som jo er mit absolut yndlingssted at komme. Som praktikant kan man jo deltage i det hele, så jeg får lov at bruge en hel weekend + det løse på den her fantastiske messe. Jeg glæder mig som et lille barn, og håber at min voksende mave og lidt belastede krop vil makke ret og lade mig komme ordentligt igennem det. 🙂

udklip

Så det hele er intet mindre end fantastisk, Tak til Karen for at stole på mig og overlade en lille del af hendes verden til mig den næste måned!

This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.