En lille julehilsen – Gratis opskrift

En lille julehilsen – Gratis opskrift

Jeg havde i slutningen af november en hel flok damer til julehygge i butikken.

Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg ELSKER de her arrangementer hvor nogle af jer kommer og hygger sammen med mig. I spørger om tusinde ting, jeg bliver udfordret, men jeg elsker det! I mine øjne betyder det nemlig at i gerne vil håndarbejdet, at i gerne vil blive bedre og at i tror på at jeg kan hjælpe jer med det !

Jeg lavede til alle deltagere til julearrangementet et lille jule-hækle-kit med opskrift og garn til to juletræer og to små pakker. Lige perfekt som pynt til julebordet, eller måske nisselandskabet. 🙂 Nu damerne har fået opskriften ligger jeg den gratis op her til jer andre.  Linket er under billedet!

I Kan hente opskriften er på linket her –> Små hæklede juletræer – Julehygge

God fornøjelse og GLÆDELIG JUL !!

Arthurs Halsedisse



Det er svært at få sådan en lille bandit til at sidde stille og smile : ) men på den anden side så er han jo bare som han er ! 🙂 Fuld af løjer! 

Da det begyndte at blive koldt manglede vi noget til at varme den lille mands hals. En elefant hue er fin, men det er bare rart at det ikke er alt der hænger sammen og skal tages af og på samtidig. 

F.eks når han har været forkølet så sover han med halsedisse i barnevognen, men ikke nødvendigvis en hue. 

Derfor fik jeg strikket den her fine halsedisse, den er strikket i CottonWool fra Gepard garn. Hvilket er en virkelig lækker blanding af uld og bomuld . Løbelængden er 175 m pr. 50 g. så der er masser af andre alternativer. Men husk nu at når det er til børn er det vigtigt at det er noget der er behageligt. Som ikke klør og driller. 

Opskriften kan hentes her GRATIS!  

Ny opskrift ! Hæklet taske

Jeg har været så heldig at få en masse læder rester. Altså noget der ellers ville blive smidt ud.

Jeg har så forsøgt mig med at kombinere læderet med hækling.
Hvilket er endt ud i en rigtig fin taske. Du kan hvis du er i mod det her med læder, bruge kraftig møbelstof, imiteret læder, eller bare hækle hele tasken i stedet for at bruge det til bunden.

Jeg har klippet en rund bund, og hæklet resten af tasken fast her på. Tasken er hæklet i Karen Klarbæk color cotton, der er anvendt 2 meter lædersnøre der er 3mm tykt. og så er der brugt 4 keramik knapper som jeg selv har lavet.
Alle disse ting kan selvfølgelig købes i Den Lille Garnbutik. Har du ikke mulighed for at komme forbi, så skriv en mail, så kan jeg sende tingnene også. (Webshop skal nok blive en realitet på et tidspunkt).Mail: denlillegarnbutik@denlillegarnbutik.dk


Opskriften kan købes på Ravelry til 30 kr. Eller ved at sende en mail på samme adresse som længere oppe i indlægget.

Hæklet serviet – DIY

OPSKRIFT PÅ SERVIET TIL BRØDKURV ER TILFØJET EFTER SERVIETTTEN. 


Jeg har endnu en lille gratis opskrift til jer. Denne gang på en hæklet serviet.
Det startede egentlig ud med at være en klud. Men da jeg så fik kanter på så blev det simpelthen til den fineste serviet. 

Opskriften på den lille fine serviet kommer her. Når jeg engang er færdig kommer der en opskrift på en der er lidt større, som er tænkt til både at kunne bruges som dækkeserviet og serviet til brødkurven. 

Materialer: 
Garn: 1 Nøgle Krea Deluxe Organic cotton, En hvilken som helst anden 8/4 bomuld kan bruges. 
Hæklenål: str. 3.0 (Hækler du meget løst vil jeg tage 2,5, da der alligevel skal være et lidt fast udtryk) 
Stoppenål til at hæfte ender. 

Opskrift: 

1: slå 60 lm, start med 1 stgm i 3. m fra nål. En stgm i hver. 
2: Vend med 2 lm, hækl 1 stgm i hver i bagerste maskeled. 

Gentag rk. 2 til du har ca. 40 rk, eller din klud er kvardratisk. 
Fortsæt herfra med kanten. I bunden og toppen hækles (1 km, 2 lm, spring 1 m over) Dette gentages på hele rækken. Ned langs de to sider skal du også hækle (1km, 2 lm, her springer du den stgm række over der stikker frem mod dig, og hækler din km, i den der er væk fra dig) Dette gentages også. I hjørnerne hækles en km yderst i hjørnet og fortsættes så ned langs næste side. 

Luk af og hæft dine ender. 

 



Materialer: 
Garn: 2 Nøgler Krea Deluxe Organic cotton, En hvilken som helst anden 8/4 bomuld kan bruges. 
Hæklenål: str. 3.0 (Hækler du meget løst vil jeg tage 2,5, da der alligevel skal være et lidt fast udtryk) 
Stoppenål til at hæfte ender. 

Opskrift: 

1: slå 100 lm, start med 1 stgm i 3. m fra nål. En stgm i hver. 
2: Vend med 2 lm, hækl 1 stgm i hver i bagerste maskeled. 

Gentag rk. 2 til du har ca. 65 rk, eller din serviet er kvardratisk. 
Fortsæt herfra med kanten. I bunden og toppen hækles (1 km, 2 lm, spring 1 m over) Dette gentages på hele rækken. Ned langs de to sider skal du også hækle (1km, 2 lm, her springer du den stgm række over der stikker frem mod dig, og hækler din km, i den der er væk fra dig) Dette gentages også. I hjørnerne hækles en km yderst i hjørnet og fortsættes så ned langs næste side. 
Note: Ned langs siderne kan det være to lm ikke er nok, så laver du 3 i stedet. 

Luk af og hæft dine ender. 

 



Design by Ghitabi.dk – Del gerne dine færdige resultater med mig. ved at bruge hahtagget #designbyghitabi og tag mig på instagram med @denlillegarnbutik.dk

Misundelse

En anden mor til et for tidligt født barn bragte det i dag op på instagram. Misundelsen der bare gør ondt helt ind til knoglerne, fordi man faktisk skammer sig lidt over den. Moren er Camilla Maria Breum . Hun har dog en lidt anden og noget mere voldsom historie end vi har! Men jeg tror at følelsen er den samme. Jeg kunne i hvert fald da jeg læste det med det samme mærket suget i maven! 

Jeg er også skide misundelig! Og det gør pisse hamrende ondt, for jeg ved at jeg har to dejlige børn, der i dag næsten ikke fejler noget. Så der er faktisk ikke noget at være misundelig over, jeg har det samme som dem der har fået lov at opleve hele graviditeter, det samme som dem der ikke var nødt til at lade lægerne sørge for at mine børn overlevede. Jeg har sunde og raske børn. 

MEN! Jeg har aldrig prøvet at vente på termin, være utålmodig. Jeg mangler i forhold til en der har to børn og har født omkring termin ca. 13 ugers graviditet. Jeg har aldrig prøvet at tage ind på fødegangen, føde mit barn, nyde de første timer sammen og så tage hjem. Mine børn er blevet taget fra mig lige efter fødslen, Arthur nåede jeg at have på brystet i 2 min maks. Karla så jeg slet ikke. Jeg hørte hende græde men så hende ikke. 
Min mand er gået med børnene, og har som aftalen også var efterladt mig alene på fødestuen med en tom mave og tomme arme. Jeg har ikke haft nogen anelse om hvordan mine børn havde det. Lige præcis det her, det gør mere ondt end jeg troede. 

Efterfølgende har jeg delt mine børn med sygeplejersker og læger indtil de kunne trække vejret selv, spise selv og tage på som de skulle. Det har taget en måned for dem begge to! EN MÅNED, før vi har kunne falde helt ned og slappe af i hinandens selskab der hjemme. En måned før jeg med Karla kunne sidde her, og rigtigt føle mig som hendes mor. 

 

 

Billedet er taget kort tid efter jeg kom hjem med hende i autostolen, efter at vi blev udskrevet på tidligt hjemmeophold. Man kan lige ane sonden der kommer ud ved hendes hoved. Rejsen til helt udskrevet er altså ikke slut endnu. 

Det er muligt at jeg lægger mere i alt det her end jeg skal. Men jeg kan ikke gøre for det. Jeg er som Camilla hamrende misundelig og ville give ALT for at kunne føde mine børn, amme dem og tage dem med hjem! ALT! I stedet er mit forhold til mine nyfødte børn lidt fjern, der er gået noget tid før jeg har haft den helt rigtige fornemmelse af at de var mine. 

Det er ingen skam at være misundelig! Jeg tror vi er flere end vi aner ! 

Tak for at du følger med ! 

Ghita B. Gjerlevsen!

This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.