Der sker ikke så voldsomt meget her. Vi har lige holdt 3 ugers ferie, 1 uge på Bornholm, en hos mine forældre og en på Samsø. Puuh det er hårdt at skulle vende sig til selv at stå op med den lille fyr og have ham selv hele dagen igen. Men også tydeligt at han har trængt til at komme hjem til vante omgivelser igen, selvom han havde en fest på ferie med al den opmærksomhed.

Det er blevet til en lille ny opskrift, denne gang en gratis en. Jeg har nogle virkelig fine visitkort, men jeg glemmer dem altid og havde heller ikke noget at have dem i. Så jeg har hæklet en lille visitkort holder.

Til den lille holder har jeg brugt organic cotton fra Karen Klarbæk i farven Dark Marine til den lille sløjfe har jeg brugt Turkis . Selve pungen er hæklet på nål 3.0 og sløjfen på 2,5.

Opskrift:
Hækl 31 lm. Start i 2. M fra nål og hækl en fm i hver lm. Vend med 1lm og hækl fm tilbage igen. Fortsæt til du har 36 rækker. Læg arbejdet dobbelt og hækl fm ned langs siden i bunden og op af den anden side. Så den lille pung er hæklet sammen. Fortsæt rundt i åbningen med en km i hver. Bryd garnet og hæft enden.
Sløjfen er lavet med 11 lm. Start igen i 2. M fra nål og hækl 1 fm i hver lm. Vend med 1 lm og hækl nu en fm i hver i bagerste maskeled. Fortsæt til du har 5 rækker. Klem stykket sammen på midten så det danner en sløjfe og sy den på den lille pung 🙂

Planen er en revurdering af opskriften på mit hæklenåle etui så det passer til visitkortholderen. Det kommer lige så snart der lige er plads i programmet. 🙂

This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.