Friday Slipover – PetiteKnit

40.00 DKK

Friday Slipover er et oplagt restegarnsprojekt, og striberne på denne version er dermed også strikket i rester. Striberne er strikket tilfældigt ind undervejs.

Friday Slipover strikkes oppefra og ned i perlerib. Først strikkes rygstykket, så skuldre og forstykket og til sidst kroppen. Langs halsåbning og ærmegab strikkes der til sidst ribkanter.

Lav en strikkeprøve inden du går i gang. Bemærk, at perlerib vokser i vask/i brug. Du kan derfor regne med, at strikkefastheden før vask/brug skal være omtrent 24-25 m pr. 10 cm, og at den efter vask/brug vil give sig til de 22 m pr. 10 cm. Det er væsentligt for skulderbredden og pasformen, at strikkefastheden overholdes. Vask derfor strikkeprøven, før du måler strikkefastheden.

Størrelsesguide

Friday Slipover bør have et bevægelsesrum (positive ease) på ca. 6 cm i forhold til dit brystmål. Størrelserne XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL) 5XL svarer til brystmål på 80-85 (85-90) 90-95 (95-100) 100-110 (110-120) 120-130 (130-140) 140-50 cm. Mål dig selv, inden du går i gang med at strikke, for at vurdere hvilken størrelse, der vil passe dig bedst. Hvis du fx måler 90 cm rundt om brystet (eller det bredeste sted på din krop), bør du strikke en str. S, der har overvidden 96 cm.

Størrelse: XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL) 5XL

Slipoverens mål:

Overvidde: 91 (96) 100 (105) 115 (125) 135 (145) 155 cm

Rygbredde øverst inkl. ribkant: 35 (35) 36 (39) 40 (41) 42 (42) 44 cm

Dybde på ærmegab: 24,5 (25,5) 26 (27,5) 28,5 (29) 30,5 (32,5) 33 cm

Længde: 51 (53) 55 (57) 59 (61) 63 (64) 65 cm målt midt bag inkl. ribkant i halsen

Strikkefasthed: 22 masker x 34 pinde i perlerib på pind 4 mm = 10 x 10 cm efter vask og blokning

Vejledende pinde: Rundpind 4 mm (60 og 80 eller 100 cm), rundpind 3,5 mm (40 og 80 eller 100 cm)

Materialer: 150 (150) 150 (150-200) 200 (200) 200 (200-250) 250 g Sunday fra Sandnes Garn (50 g = 235 m) sammen med 75 (75) 75 (75-100) 100 (100) 100 (125) 125-150 g Tynn Silk Mohair fra Sandnes Garn (25 g = 212 m).

6 på lager

Yderligere information

Vægt 0.05 kg

Anmeldelser

Der er endnu ikke nogle anmeldelser.

Kun kunder, der er logget ind og har købt denne vare, kan skrive en anmeldelse.