Ja, jeg ved godt det måske ikke lyder som verdens største problem. Men det kan være tæt på verdens undergang for et spædbarn på et par måneder. Jeg måtte da min søn var 1½ måned gammel opgive at amme ham, da min krop helt simpelt ikke kunne holde til det. Jeg har sukkersyge og som de fleste ammende mødre ved så er det vanvittigt hårdt for kroppen at producere mælk, blodsukkeret inklusiv. Tilsidst var jeg konstant så træt at min mælkeproduktion helt af sig selv faldt for meget til at den lille mand kunne blive mæt. Jeg ville give meget for at kunne blive ved med at amme min søn, og specielt hvis jeg vidst hvilken kamp der ville følge bagefter.
Vi fik af sundhedsplejersken den anbefaling at bruge NAN Sensilac da Arthur er født lidt for tidligt (uge 34+0) og ikke havde et helt modent tarmsystem. Det gik også okay de første dage indtil hans mave gik helt i hårknude og han ikke kunne komme af med afføringen selv. Jeg fik på det tidspunkt den anbefaling at give ham afføringsmiddel for lige at sætte gang i maven. Det virkede da også de første par dage, og igen et par dage hver gang vi sat dosis op. Det første vi gav ham var Lactulose der kan købes på apoteket.
Jeg var til læge med ham et par gange, og snakkede med sundhedsplejersken for at finde ud af om der ikke var en anden løsning. Til sidst var dosis så høj at han ikke rigtig kunne få det ned. Jeg spurgte allerede her om jeg kunne give ham noget andet at spise. Ingen mente at det var maden der var problemet.
Jeg bad til sidst da jeg igen var ved lægen om at få en henvisning til børnemodtagelsen i Viborg for at få undersøgt om der kunne være andet galt. Det fik jeg, her undersøger de den lille fyr, der jo som altid når han ser en læge bare ligger og smiler og pludre løs. Vi får at vide at vi bare skal give ham noget andet afføringsmiddel. Movicol Junior. Jeg spørger om han kan få noget andet at spise. Det får jeg at vide ikke vil hjælpe.
Vi fortsætter lidt frem og tilbage over nogle uger med movicol, øger dosis lidt, sænker den lidt igen. Spørger sundhedsplejersken om vi kan gøre noget andet. Hun forslår at vi kan give ham allomin syrnet til nogle af måltiderne. Det kan måske sætte gang i maven. Det hjælper heller ikke.
Under alt det her gylper den lille fyr også en del. Vi prøver her at putte noget Johannes brød kerne mel i mælken det hjælper.
I påsken, da drengen er næsten 4 måneder gammel tager vi til en alternativ behandler der kigger på ham og siger, han skal have noget andet at spise og nogle andre mælkesyre bakterier. Et par dage efter er vi til en kranio sekral dame der også siger han skal have noget andet at spise. Hun siger vi skal gå på apoteket og købe noget af det de har.
Vi spørger på apoteket hvad forskellen er på Pepticate, Nutramigen og Profilac (Den har vi hørt udgår, så den var vi ikke helt så interesseret i). På de første to apoteker siger de at det er smagen. Så vi køber Pepticate da det er det de bruger på sygehusene. Det har ikke den vilde effekt. Jeg beder samtidig om at få en allergi test hos lægen for at finde ud af om han ikke kan tåle mælken. Det tager knap 2 uger herfra til jeg får svar på at han ikke er allergisk. Nu spørger vi så på det 3. apotek om der ikke er en forskel på mælken. Her finder vi ud af at Nutramigen er laktosefri. Så den prøver vi. Vi er nu nået d. 28 april, hvilket vil sige at Arthur er næsten 4½ måned gammel og har i 2½ måned bøvlet med maven. 3 dage efter han har fået den første protion mad når jeg ikke at give ham afføringsmiddel om morgenen inden han kommer af med det selv. Jeg har siden d. 1. maj ikke givet ham noget. Drengens mave fungere nu selv. han er rolig, han vil oftere sove i hans egen seng og han kan spise uden at virke stresset og opføre sig underligt.
D. 1. maj har vi igen besøg af sundhedsplejersken der jo syntes det er fantastisk det virker af sig selv. Men undskylder sig med at det er normalt at børn får afføringsmiddel når de får modermælks erstatning. NORMALT !!! Det kan sgu da aldrig nogensinde være normalt at små børn på den alder skal have afføringsmiddel, det er vel fordi de får noget de ikke kan tåle!
Jeg er så skræmt over måden den her lille dreng er blevet behandlet på. Og jeg er så træt efter at have brugt så meget tid på at spørge så mange steder om jeg ikke kunne gøre noget for at hjælpe. Hans mave virkede da jeg ammede, det er virkelig ikke den her oplevelse der skal til for at hjælpe mig med at bekræfte at det var den rigtige beslutning at stoppe amningen. I knap 3 måneder er min dårlige samvittighed vokset og vokset, samtidig med at frustrationen over ikke at blive taget seriøs bare er blevet større.
Jeg har nu fået min lille ekstra glade dreng tilbage. Han kan overskue mere og “ulvetimen” er ikke en ting inden hver eneste lur.
Ikke at det kan være løsningen til alle små børn, men måske stof til eftertanke inden man bare acceptere at hælde afføringsmiddel i sit barn. Jeg er første gangs mor og hvordan dælan skulle jeg vide bedre. :/ Vi er trætte i forvejen og tænker da at lægerne ved hvad de laver! Prøv lige de forskellige typer mælk først. Virker de ikke er afføringsmiddel måske løsningen.
Det blev et langt indlæg, sorry. ! Men håber det kan hjælpe nogle af jer andre. 🙂