Domænet og hjemmesiden Den Lille Garnbutik har været lukket siden september sidste år. Der har stået at den permanent var lukket.

Det var som sådan også meningen. Jeg tænkte det var mærkeligt med Den Lille Garnbutik uden garn. Men nu har jeg jo det her domæne, jeg har lavet alt arbejdet for at få en fin hjemmeside og jeg har lagt alle mine opskrifter op.

Så her er den igen, Den Lille Garnbutik, som nok mest bare er “Den Lille Butik” 🙂

Jeg savner min butik, jeg savner fornemmelsen af at skabe noget, i mit eget navn og jeg savner at kunne dele mine ting med jer andre.
Jeg skal ikke have fysisk butik i nærmeste fremtid, overhovedet! Webshoppens vare lige nu er også kun mine egne opskrifter og bøger.


Men på sigt kunne jeg godt drømme om at Den Lille Butik kunne bruges som platform til at kunne sælge mine kreationer, de ting jeg har syet, hæklet og strikket. Jeg laver nemlig en del mere end jeg selv kan bruge. 🙂

I hvert fald er den her, betalingsløsningen virker (Mobilepay, skulle være undervejs hos den udbyder jeg har valgt), ellers send en mail, så klarer vi det uden om hjemmesiden.

This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.