Der er mange glæder ved håndarbejde, jeg har i hvert fald en lang liste der blandt andet indeholder:

– Den fantastiske følelse der dukker op når man har skabt noget fint at noget så simpelt som garn.
– Den ro det giver at sidde eksempelvis hækle.
– Processen i at hækle et dyr, der ender med at få liv og et udtryk når de sidste detaljer tilføjes.

Der er mange ting, men en af de bedste er at glæde andre med det arbejde man har lavet. Det kan både være ved at sælge tingene til nogle der sætter pris på dem eller det kan være at give det væk. Dette blandt andet gør jeg engang i mellem gennem en leg på facebook, har været med i to forskellige grupper “HæklebiXen” og gennem Garn og Hobby. Legen går ud på at man tilmelder sig ved at give navn og adresse hvor efter man så modtager navn og adresse på en anden person. Opgaven er herefter at lave en overraskelse til personen, den skal være hæklet. Modtageren af pakken skal så holdes hemmelig indtil han eller hun modtager pakken.
Jeg vil så selv modtage en overraskelse af en tredje person.

Jeg har lige deltaget i sådan en leg igen. Denne gang var modtageren Sanne, som fik en pakke med dette indhold

2015-05-11 15.50.37 En hæklet ko hvor opskriften er fra amigurumipatterns . Bogen hedder Zoomigrurumi 2. Sammen med koen var der også en “gør-det-selv-pose” som var en udfordring. Den indeholder nogle piberensere, 3 små nøgler akryl og knapper i forskellige farver.
Sanne har modtaget pakken og er glad for den.

Nu kan jeg vente i spænding på at jeg modtager min pakke fra en hemmelig person:)
Er vild med den her leg hvor man skal lave noget til en person man ikke kender.

Vil fortsætte med mit skoleprojekt, ville bare lige fortælle jer om denne leg.

God dag til alle.

This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.