Jeg har haft en vild weekend. Jeg har holdt første åbningsdag i Den Lille Garnbutik. Fredag hvor jeg havde den første åbningsdag var det mest naboer og bekendte der dukkede op. Men hvis der er noget der er vigtigt når man vil drive en forretning på landet, så er det at naboerne støtter det. Jeg er overvældet over støtten fra mine naboer her ude i Stubdrup (Kolding). Vi flyttede ind i oktober sidste år, og har ikke fået hilst på så mange. Så det her var også en god anledning til at få mødt dem der bor omkring os. Alle hyggede sig og de var vilde med min lille butik. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Af hjertet tak for opmærksomheden 🙂 Det betyder alverden.

Ud over naboerne var Sødeste Karen Klarbæk også forbi sammen med mor og Rita (En af de faste deltagere i butikken i Silkeborg).

Men jeg tror uden at vide det, så var de folk som ikke var naboer eller bekendte den vigtigste rolle. For det at der mødte nogle op jeg ikke kendte betyder jo at det er RIGTIG lykkedes for mig. Det betyder at jeg kan findes og at min måske lidt begrænset reklame har virket! Tak til jer. 🙂

Lørdag holdt jeg også åbent, her dukkede ene og alene folk op jeg ikke direkte kendte 🙂 Tak!

Sådan helt uden at få sagt det højt har jeg været dødsens bange for den weekend og den første åbningsdag. Hvad nu hvis der ikke kom nogen. Hvad nu hvis jeg ikke kunne sælge noget. Hvad nu hvis dem der kom ikke kunne lide stedet! Endnu engang har alle mine bekymringer ikke været nødvendige! Jeg må arbejde på den der tro på at jeg som mit fine armbånd fra Nygaard Smykker siger “I AM ENOUGH”. Jeg prøver og prøver, det bliver da også bedre. Det her var et lille skridt på vejen.

Nu billederne så dem der ikke har været forbi kan få lov at se min lille butik.

Jeg glæder mig sådan til at det her rigtigt skal være en del af min hverdag. Det her har været en drøm i mange år. En af de der man ikke rigtig tør sige højt, for hvorfor pokker skulle jeg være i stand til at åbne en butik. ? Jeg er ingeniør, har ingen uddannelse inden for området. Og det er jo det vi hele tiden lære, vi skal have en uddannelse så vi kan få et arbejde!

Jeg lover at den her lidt forsømte blog skal få lidt mere kærlighed i fremtiden 🙂 Der er blandt andet nogle opskrifter på vej, som denne gang kommer på bloggen gratis. 🙂

Men okay, er der nogen der mangler en civilingeniør med en master i teknologibasseret forretnings udvikling 2-3 dage om ugen, så sig da bare til 🙂 På trods af den her trang til at være omgivet af garn og kreative projekter så er jeg faktisk en dygtig ingeniør . 🙂

 

This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.